Alkoholafhængighed, har mange navne
Hvorfor kan afhængighed af alkohol ikke bare kaldes ved rette navn? Mon det er et udtryk for skam og utryghed at det ikke føles rigtigt, at sige alkoholmisbrug!?
Jeg kender ingen der har samme problem, når det kommer til andre lægelige termer, som cancer for eksempel.
Hvorfor er det nu pludselig så svært?
Man kan ikke have lidt alkoholmisbrug, enten har man et misbrug eller så har man ikke, det samme gælder for cancer. Ligesom cancer som udgangspunkt ikke ”bare” går i sig selv, så kan man være sikker på at alkoholmisbrug heller ikke forsvinder med et trylleslag! Der skal behandles! Din sygdom, tag ansvar!
Når nu sygdommen har sat sig fast, og alkoholmisbruget har taget fat, er det en gængs opfattelse at alkoholmisbrugeren er ligeglad! Så længe du ikke røre ved hans elskede flaske!
Men det er så lang fra sandheden, stort set alle alkoholmisbrugere er selv overraskede over, at alkoholen fylder så meget i deres liv, og de fleste undre sig over hvorfor de ikke ”bare” kan stoppe! Men uanset hvor mange tanker alkoholikeren gør sig, kan en hjerne med et alkoholmisbrug ikke løse den problemstilling selv. Han er nød til at få professionel hjælp udefra. De tanker der er forpestede af alkohol, kan ikke tænke sig ud af alkoholmisbruget, der skal hjælp til. Fra tanke til handling. Det er logik for ikke misbrugere at der skal gevaldige omvæltninger til, for at slippe af med et misbrug.
For mange misbrugere føles det som et overgreb at familie og velmenende venner forsøger at blande sig i misbrugerens liv. Alkoholikeren vil selv bestemme, og omgivelserne oplever det som om
alkoholikeren er stædig og ikke vil hjælpes.
Men en syg person kan ikke altid hjælpe sig selv! Der skal professionel hjælp til og det helst udefra. Mange misbrugere har fået livet tilbage ved at familien har stået sammen og har lavet en intervention. Hvordan tager du den samtale med én der har et misbrug? Det er her du skal søge professionel hjælp. Det betaler sig at være godt ”klædt på” til den alvorlige samtale, det er ikke sikkert du får den mulighed en anden gang.