Sikkerhed i softwareudvikling: Hvordan beskytter du din applikation?
Softwareudvikling er en spændende rejse, der kan føre til imponerende digitale løsninger. Men når det gælder softwareudvikling, er det også vigtigt, at man overvejer, hvordan man beskytter sin softwareapplikation mod datalækager, hackerangreb og andre sårbarheder.
Det er vigtigt, at man integrerer sikkerhedsforanstaltninger i sit udviklingsprojekt fra start. Sørger man ikke for at indarbejde sikkerhed i sin software, løber man en stor risiko, der kan have store konsekvenser.
Hvorfor er sikkerhed i softwareudvikling vigtigt?
Sikkerhedsspørgsmål i softwareudvikling er i stigende grad komplicerede og udbredte – men de er også yderst vigtige. Manglede fokus på sikkerhed kan have store konsekvenser:
- Datalækager kan føre til store økonomiske tab samt skade virksomhedens omdømme
- Overholdes lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger (GDPR) ikke, risikerer man store bøder og juridiske problemer
- Sikkerhedsbrud kan ødelægge kunde- og brugertilliden
Der er generelt et stigende trusselsniveau. Cyberkriminelle bliver stadig mere avancerede, og angreb som malware, phishing, DDoS-angreb er konstante trusler.
Integrer sikkerhed fra starten af projektet
Der er ingen tvivl om, at sikkerhed kan være afgørende for dit udviklingsprojekts succes. Hvis du ikke selv har kompetencerne til at håndtere it-sikkerheden i dit it-projekt, er det en god idé at finde en samarbejdspartner, der er specialiseret i softwareudvikling samt har styr på sikkerheden.
Vil du være sikker på, at en kommende samarbejdspartner har styr på it-sikkerheden, kan du med fordel finde en samarbejdspartner, der har en ISAE 3402-erklæring. ISAE 3402 er en international standard for intern kontrol og revision, der vurderer, hvordan en serviceudbyder styrer sikkerheden og beskytter data.
En samarbejdspartner med en ISAE 3402-erklæring har dermed bevist, at de opfylder strenge sikkerhedsstandarder og er forpligtet til at beskytte dine data og software applikationer. Det er særligt afgørende, hvis din softwareapplikation behandler følsomme oplysninger eller er kritisk for din forretning.
Sikkerhed i softwareudviklingsprocessen
Ønsker du selv at håndtere sikkerheden i din softwareudviklingsproces, kommer der her et par trin til, hvad du skal huske.
Risikovurdering
Før du begynder at udvikle, skal der foretages en risikovurdering. Her skal potentielle trusler og sårbarheder i applikationen identificeres, og der skal oprettes en sikkerhedsplan.
Uddannelse og bevidsthed
Har du flere udviklere ansat til at udvikle softwareapplikationen, så sørg for at uddanne dit udviklingsteam i best practices inden for it-sikkerhed. Gør dem også bevidste om trusler og risici – det kan være afgørende for at undgå fejl.
Kodningsretningslinjer
Der bør også indføres strenge kodningsretningslinjer, der inkluderer jeres sikkerhedspraksis. Her skal der blandt andet være fokus på korrekt inputvalidering og beskyttelse mod kendte sårbarheder som SQL-injektion og XSS-angreb.
Regelmæssig test og revision
Gennemfør løbende sikkerhedsrevisioner og penetration tests for at opdage og løse sårbarheder i softwareapplikationen.
Brug sikkerhedsredskaber
Brug de nødvendige sikkerhedsværktøjer, fx sikkerhedsscannere til at overvåge og beskytte din applikation.
Opdater og patch
Sørg for at softwareapplikationen og alle afhængige komponenter holdes opdaterede med de seneste sikkerhedsrettelser.
Datakryptering
Beskyt data ved at anvende kryptering – især hvis du overfører eller lagrer personfølsomme oplysninger.
Incidentresponsplan
Udvikl en incidentresponsplan, der fastlægger, hvordan du skal reagere på sikkerhedsbrud, hvis de opstår.
Tag alle trusler alvorligt
Det er vigtigt, at du tager alle trusler og sikkerhedsrisici alvorligt. Derfor er det også vigtigt, at sikkerhedsforanstaltninger integreres i udviklingsprojektet fra start – det kan være afgørende for at beskytte din softwareapplikation og de data, den håndterer.
Sikkerhed er ikke kun en mulighed. Det er en forpligtelse for din virksomhed og dine kunder.