Vær et forbillede for dine børn
Selvvom du måske selv kan have svært ved at se det samme til tider, så ser dine børn dig som det bedste i verden. Det er dig der kan alt. Du kan hjælpe på alt, selvom du ikke kan alt. Du kan svare på alt, også selvom du ikke kender svaret. Du er med andre ord den perfekte rollemodel for dine børn. Derfor er det også helt essentielt, at du er denne opgave voksen. Det betyder, at du skal gøre hvad du kan for at være den rollemodel, som du bør.
Børn afspejler sig i deres forældre, og selvom der findes store afhandlinger og arv og miljø, så er det ofte sådan at æblet ikke falder langt fra stammen. Så selvom man sikkert ikke synes man havde meget tilfælles med sine forældre da man var ung, er der en god sandsynlighed for at man minder en hel del som sine forældre, når man selv har fået børn, i hvert fald på nogle punkter.
Skru ned for skærmtiden
Noget der ikke var et problem for tyve eller tredive år siden på samme måde som det er i dag, er brugen af skærme. Smartphones, iPads, computere fylder utrolig meget i mange børns liv. Hvor vidt dette er skadeligt eller ej, skal vi ikke komme med et bud på her. En ting der dog er helt sikkert er, at det ikke er skadeligt at komme lidt væk fra skærmene og udenfor.
Her er det du som rollemodel skal gå forrest. I stedet for at foreslå at dit barn lukker ned for Youtube og går udenfor lidt, så gå selv udenfor. I langt de fleste tilfælde vil barnet blive nysgerrigt og vil komme udenfor helt af sig selv. Dette virker dog nok bedst hvis barnet er nærmere fem end femten.
Hvis du mangler lidt at lokke med, så kan det være en ide at købe noget der gør haven et lidt sjovere sted at være. Det kan være alt fra små fodboldmål hvis du har en fodboldglad dreng til en trampolin hvis du har en gymnastikglad pige. Ting der er sjove for dem, men som i samtidig kan være fælles om. For det at tilbringe tid sammen med sit barn, og ikke bare ved siden af sit barn er uvurderligt.
Mange kender måske det med, at man lidt kommer til at leve med sine børn, men ikke bruger tid nok sammen med dem. Tilbring mest mulig tid sammen, i får aldrig den tid igen. Lige pludselig er dem, der ikke gider dig mere.