Derfor skal du have elgulvvarme på badeværelset
Hvis du gerne vil øge komforten i dit hjem, så er elgulvvarme på badeværelset en helt oplagt løsning. Du ved slet ikke, hvor lækkert det er, før du selv har prøvet det. Vi har derfor her samlet vores bedste grunde til, hvorfor du bør få elgulvvarme på badeværelset.
Det er nemt og billigt at installere
Elgulvvarme er generelt både billigt og nemt at installere, også selvom du ikke er uddannet håndværker eller elektriker. Hvis du vil gøre det derhjemme i weekenden, har du faktisk bare brug for varmemåtter i den rette størrelse og så kan du endda lægge det oven op et eksisterende gulv. Du behøver altså ikke engang brækket gulvet op for at lægge elgulvvarme, men kan bare lægge det nye gulv ovenpå varmemåtten. Hvis du dog alligevel skal brække gulvet op, så kan vi anbefale, at du bruger varmekabler sammen med et betongulv. Få et betongulv til dit badeværelse.
Det giver et lunt og behageligt gulv (og rum)
Elgulvvarme bidrager selvfølgelig til et dejligt varmt gulv, og i modsætning til vandbåren gulvvarme, så er det faktisk hele året rundt. Det er altså helt ideelt til dig, der går rundt i bare fødder og ikke vil fryse. Der følger dog mange flere fordele med end kun et varmt gulv. Når varmen kommer op fra gulvet, bliver varmen fordelt mere jævnt i rummet og det giver faktisk en mere behagelig varme i rummet. Det gør også, at du ikke behøver at have varmen tændt helt så meget som f.eks. radiatorer for at få et dejlig varmt rum.
Det er praktisk
Elgulvvarme bidrager dog til meget mere end blot et varmt gulv og rum. Der er nemlig mange praktiske gøremål, der bliver nemmere, når du har elgulvvarme. Du kan f.eks. få god hjælp till at få flyverdragter og gummistøvler/vinterstøvler tørret fra dag til dag. Hvis du strikker, er gulvvarme også en helt uundværlig hjælp, når du skal have vasket og tørret et helt nyt projekt. Sidst men ikke mindst er elgulvvarme og den jævne varme, som den bidrager med, også helt perfekt til at tørre håndklæder efter brug. Du skal altså aldrig mere tørre dig med et halvvådt håndklæde igen.