Få svar på alle dine malerspørgsmål
Når der skal udføres malerarbejder, opstår der typisk en række spørgsmål. Hvordan vælger man den bedste maler? Hvad koster malerarbejde? Og bør jeg få hjælp af en professionel maler, eller kan jeg klare arbejdet selv? Vi har forsøgt at svare på de spørgsmål og flere typiske spørgsmål herunder.
Når det er tid til at male – hvad end det er indendørs eller udendørs – skal du til at beslutte dig, om du vil klare arbejdet selv eller om det er bedre givet ud at betale en professionel for det. Her er den største overvejelse, om du går mest op i pris eller kvalitet. Mens det sandsynligvis vil være billigere at klare arbejdet selv, vil det blive svært at få et resultat i nærheden af en professionel maling. Hvis du aldrig har malet før, vil du også være nødsaget til at investere i en del udstyr. En god rulle, en god pensel og en malerbakke i den rigtige størrelse er fx uundværligt, når du skal male. Det kan være en god idé at starte med at få et uforpligtende tilbud, så du har en fornemmelse af, hvad opgaven ville koste at få løst af en professionel maler.
Det leder videre til næste spørgsmål: Hvor meget koster malerarbejde? Som nævnt kan det være billigere at klare det selv end ved at gå til professionelle malere. Men selv hvis du vælger et malerfirma, kan der være store forskelle i prisen. Og denne hænger tit sammen med kvaliteten. Det betyder ikke, at du bare skal vælge det dyreste, men hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det nok også.
En god måde at beslutte, hvilken maler du skal bruge, er ved at spørge dit netværk til råds. Har din nabo brugt et professionelt malerfirma, som han var meget tilfreds med? Ofte vil dit netværk i det mindste guide dig væk fra de malerfirmaer, hvor de ikke føler de har fået nok for pengene. Et andet godt råd kan være at tjekke anmeldelser online. Hvis du skal have klaret spartling, kan du fx se anmeldelser af spartel- og malerfirmaer på Google eller Trustpilot. Til sidst kan du også spørge om eksempler på tidligere opgaver, så du kan se, at firmaet har løst andre opgaver, der minder om din.
Har du flere spørgsmål, gode råd eller andet relevant til valg af malerfirma? Skriv endelig en kommentar!